Hvem er jeg?

Mit navn er Terese Ask og jeg er selvvalgt solomor til Sienna som jeg fødte i januar 2024. Jeg var 34 år da jeg blev gravid ved IUI (inseminering) på Rigshospitalets Fertilitetsklinik i København.

At blive mor har altid været min største drøm, og da jeg fyldte 30 år begyndte tankerne stille og roligt at dukke op i mit indre. Skulle jeg få et barn selv? Turde jeg vente? Og hvad med drømmen om en mand og traditionel kernefamilie, som jeg selv er vokset op i.

Jeg deler min proces, tanker og overvejelser om solomorskabet i podcasten ‘MOMtivation’. De første 10 episoder er min lyddagbog hvor du i real time kan følge min rejse. Den gang var jeg helt ny i denne verden af solomorskab, muligheder, behandlinger og ikke mindst det fantastiske fællesskab der findes blandt solomødre rundt omkring i Danmark. Men nu med to års erfaring på området og knap et år som førstegangsmor er jeg klar til at hjælpe, støtte og vejlede dig der sidder med samme overvejelser som jeg gjorde.

Med denne platform og community er det mit ønske at dele min viden med dig, der sidder med spørgsmål, tanker og måske en ‘for og imod liste’ som jeg selv gjorde. Du kan lære alt om solomorskab fra A-Å gennem mine online kurser, som løbende vil blive tilgængelige. Du kan også booke mit til et privat video kald, bare du og jeg, hvor jeg kan sparre med dig, rådgive dig og høre om din unikke situation.

Min baggrund er i PR og eventbranchen, hvor jeg har været selvstændig med eget bureau i 10 år, derfor vil jeg over tid afholde diverse solomor events, store som små. Tilmeld dig derfor meget gerne mit nyhedsbrev nederst på siden, hvis du ønsker at holde dig opdateret på arrangementer, nye kurser, og lidt motiverende ord. Jeg lover kun at sende ud et par gange om måneden max.

Velkommen til Solomor By Choice - et opløftende community for alle selvvalgte solomødre.

Begynd din rejse